Tilmelding sker per gruppe (altså ikke per spejder).
Program og form
Vi gerne have en lejr, hvor grupperne og spejderne har tid til at være på lejr, hygge sig med hinanden i grupperne eller på tværs i Divisionen, hvorfor programmet ikke er fyldt ud. I vil derfor opleve en lejr, hvor I også har tid til at være sammen med jeres spejdere.
Vi sover alle i telt på pladsen foran Kølhøjhus.
Aktiviteter
Vi planlægger aktiviteter for trop og seniorer om fredag, men ikke for andre grene. Aktiviteterne lørdag er grenopdelte: familliespejder, mikro/mini, junior, trop og senior.
Vi vil også gerne opfordre forældre, seniorer og ledere at deltage i lederhygge fredag og lørdag aften.
Ankomst og afgang
Grupperne kan vælge at ankomme fredag aften eller lørdag morgen. Ved ankomst lørdag morgen har I meget begrænset tid til at etablere jeres lejr.
Familiespejdere kan vælge at deltage i hele lejren eller kun i programmet om lørdagen.
Lejren slutter søndag kl. 12 efter vi har spist kagemand.
Pris og betaling
Prisen er 150 kr. deltager (spejdere, ledere og forældre) som er fordelt således:
80 kr. er lejrpladsleje (tilskudsberettiget og Kølhøjhus normale pris for lejrplads)
70 kr. dækker aktiviteter og helstegt gris (lørdag aften) samt et mærke til uniformen
Familiespejdere kan vælge kun at deltage lørdag dag og prisen er 70 kr. per spejder.
Divisionens kasserer sender en udspecificeret faktura umiddelbart efter lejren til gruppernes kasserer.