Familiespejdere er 3 - 6 år og går til spejder sammen med deres mor og far.
Familiespejdere er korpsets yngste og grenen giver god mulighed for at skabe et stærkt fundament for et langt og spændende spejderliv. Forældrene bliver oftest også fanget at aktiviteterne og spejderånden og det er en oplagt mulighed at hverve disse forælder som nye ledere.
Rold Skov Division er en del af netværket Familiespejdledere i Nordjylland, sammen med familiespejdere fra Jens Bang Division og Vendelbo Division.
Netværket bruges til sparring og lederudvikling. Der afholdes årligt en fælles aktivitetsdag for spejderne, grenmøder og lederkurser.
Se mere og bliv en del af netværket på Facebook-siden Familiespejdledere i Nordjylland eller kontakt Anne Jochumsen.